Open Workshop er et filmværksted og kunstner residency for animationsprojekter. Vores mål er at styrke talentudviklingen indenfor animation og digital fortælling.
I Open Workshop kan både nye og mere erfarne talenter kan arbejde med animerede kortfilm, serier og feature length film, IP-udvikling, spil og cross- and transmedia projekter. Her er det muligt at få støtte, og udvikle dit projekt i et kreativt og unik miljø.
Open Workshop er en del af Filmtalent og uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop.
Filmtalent favner fire filmværksteder i Danmark; Aarhus Filmværksted, Odense Filmværksted, Københavns Filmværksted og Open Workshop i Viborg. Hvor de andre værksteder beskæftiger sig med live-action formater, fokuserer Open Workshop primært på animation og spil.
Udover at tildele støtte til animationsprojekter afholder vi også åbne workshops, masterclasses, events og andre netværksskabende begivenheder under vores landsdækkende projekt FTAG- Filmtalent Animation & Games der skal styrke talentudviklingen indenfor animation i hele Danmark.